- +45 30 22 13 39
- info@iga-aarhus.dk
- Arrangementer
GAD - 4 årig gruppeanalytisk diplomuddannelse
Merete Boserup, tidligere kursist ved IGA-Aarhus.
GAD er en psykoterapeutisk diplomuddannelse. De første to år er fælles med gruppepsykoterapi uddannelsen og giver kompetence til at arbejde med psykiske symptomer og problemstillinger, som de udspiller sig i en interpersonel kontekst.
Uddannelsens to sidste år indeholder arbejde med gruppeanalyse og udvikler kompetence til selvstændigt at kunne forestå gruppeanalyse og supervisere og undervise i gruppepsykoterapi.
Uddannelsen til gruppeanalytiker er en psykoterapeutisk diplomuddannelse. De første to år af uddannelsen er fælles med gruppepsykoterapi uddannelsen og giver kompetence til at arbejde med personlighedsmæssige vanskeligheder og specifikke psykiske symptomer, som de udspiller sig i en interpersonel kontekst. Uddannelsens to sidste år indeholder arbejde med gruppeanalyse og udvikler kompetence til selvstændigt at kunne forestå gruppeanalyse og supervisere og undervise i gruppepsykoterapi. Der har i de senere år været øget forskningsaktivitet på området, der dokumenterer evidens for effekt af gruppebehandling og gruppeanalyse på et bredt spektrum af forskellige psykiske lidelser.
Formål: Ud over det i GPU nævnte, er formålet at give deltagerne en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne arbejde selvstændigt med gruppepsykoterapi efter gruppeanalytiske principper, men også giver mulighed for dybtgående forståelse af gruppen som terapeutisk medium og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer.
Målgruppe: Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Ikke-akademiske faggrupper med særlige kvalifikationer kan i begrænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden indenfor områderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres af GPU.
Varighed: 4 år
Kvalifikationer: Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK) og Dansk Psykologforening (DP) og opfylder hoveddelen af kravene til den specialiserede psykoterapeutuddannelse i DPS/BUPDK. Efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddannelse og godkendt skriftlig opgave udstedes diplom.
Krav til deltagerne: I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal arbejdet med at etablere, sammensætte og lede gruppepsykoterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af andet år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe etableres, og den skal bringes til supervision de to sidste år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.
I ansøgningen bedes oplyst, hvorledes den teoretiske basisviden er erhvervet. Der ønskes redegjort for personlig motivering, nuværende ansættelse, erfaring med terapi individuelt og i gruppe, samt forventninger til uddannelsen.