Gruppeanalysen ser individet i en historisk sammenhæng og forankret i samfundet. Den kan beskrives som en kundskabssøgende praksis med grupper som udgangspunkt. Det er i mødet med andre, at vores virkelighedsopfattelse skabes, bestemmes og forandres. Gruppeanalysen bygger på flere forskellige discipliner, overvejende psykoanalytisk teori, og systemteori, men også sociologi, informations- og kommunikations teori og kulturantropologi.

Gruppeanalysen har som psykoanalysen den opfattelse, at psykoterapi skal øge bevidstheden og forståelsen af ubevidste processer. Der fokuseres på, hvordan disse udspiller sig relationelt. Midlet til indsigt og forandring er den frie diskussion og samspillet mellem gruppens medlemmer. Gruppeanalytisk terapi er en terapi af gruppen, i gruppen og ved gruppen. Terapeuten forholder sig analyserende ikke kun til de enkelte medlemmer, men også til det bevidste og ubevidste samspil i gruppen. Terapeuten faciliterer den terapeutiske proces, så det enkelte gruppemedlem har mulighed for at opnå indsigt og kan gennemarbejde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre i gruppens kontekst.